Stacks Image 1838

Julemanden

Julen er tiden hvor forventningens glæde er stor hos de mindste og det ved den rare gamle Julemand, så når han ankommer til Juletræsfesten møder han børnene med et stort smil og tager sig god tid til at snakke - og ikke mindst - lytte til børnene, der jo har en masse de gerne vil fortælle ham.

Og som i ved er Julemanden jo rigtig mange år gammel, og det er altså gået ud over hukommelsen ....Ja han er blevet lidt glemsom med alderen. Så er det jo heldigt at han har sin magiske klokke med så børnene kan hjælpe ham med at huske hvad Julen egentlig helt præcis er for noget. Hvorfor kommer Julemanden på besøg, hvad skal man bruge det flotte Juletræ til og mange andre ting som børnene elsker at hjælpe Julemanden med at huske.

Og selvfølgelig skal der danses omkring det fine Juletræ - så Julemanden kan evt. medbringe
sanghæfter - så alle børn og voksne kan synge sammen med ham.
Efter 2 til 4 sange omkring juletræet (alt efter børnenes tålmodighed) er det nu ved at være tid til at dele slik poser/ gaver ud til alle børn.

Varighed: tilpasses til ethvert arrangement, men ca. 45 min (ved større arrangementer)

Book underholdning på Sjovfest.dk
-så bliver festen en succes !